Kia Connect – Juridiske dokumenter

Brugervilkår – KIA Account

  • 1. Indledning

  • 1.1 KIA har et ønske om, at din oplevelse af KIA skal forløbe så sikkert, gnidningsfrit og behageligt som muligt. Derfor tilbyder vi dig "KIA Account". KIA Account er en unik, personlig og ikke-overdragelig konto, der gør det muligt for dig at anvende en række forskellige tjenester leveret af KIA og/eller eksterne samarbejdspartnere. Det kan være eksempelvis onlinetjenester, apps eller andre softwaretjenester. Du har kun adgang til disse tjenester gennem din KIA Account.

    1.2 Har du spørgsmål vedrørende KIA Account, er du velkommen til at ringe til vores kundeservice på tlf.

    • België/Belgique: +32 80069706970
    • France: +33 969 320 600
    • United Kingdom: +44 3332022990
    • Deutschland: +49 800 777 3044
    • Sverige: +46 840 044 300
    • Nederland: +31 888 542542
    • España: +34 91 304 31 90
    • Italia: +39 848 582 588
    • Ireland: +35 3818300007
    • Magyarország: +36 80 315 542
    • Polska: +48 605542542
    • Österreich: +43 1734290010
    • Slovensko: +421 232 421 341
    • Česko: +42 0222999333
    • România: +40 213 125 005
    • Ísland: +354 590 2130
    • Suomi: +358 103 400 430
    • Eesti: +372 6652600
    • Latvija +371 67320044
    • Lietuva: +370 52125123
    • България: +359 700 14 777
    • Ελλάδα: +302105507477
    • Switzerland: +41 62 788 88 22
    • Portugal: +351 211 160 522

  • 2. Brugervilkår

  • 2.1 Ved at sætte kryds under acceptprocessen accepterer du disse "Brugervilkår" og indgår en aftale med Kia Connect GmbH, Theodor-Heuss-Allee 11, 60486 Frankfurt, Tyskland (herefter "KIA", "vi", "os" eller "vores") om oprettelse og brug af en unik KIA Account (som nærmere beskrevet i pkt. 3 nedenfor) om adgang til og/eller administration af dertil hørende tjenester, som er nærmere beskrevet i og underlagt "Særlige Brugervilkår". Sådanne Særlige Brugervilkår kan begrænse brugen af tjenesterne og/eller kræve tilslutning til KIA Account. I tilfælde af uoverensstemmelser mellem disse Brugervilkår og de relevante Særlige Brugervilkår har de Særlige Brugervilkår forrang.

    2.2 Du skal være myndig for at bruge KIA Account.

    2.3 Vi er kun forpligtet til at oprette en KIA Account til dig, hvis din(e) enhed(er) er udstyret med de nødvendige tekniske features og opfylder kravene i disse Brugervilkår.

    2.4 Brug af KIA Account kan kræve internetadgang eller anden teletjeneste. Disse Brugervilkår finder ikke anvendelse på eventuelle teletjenester, der måtte være nødvendige for at kunne bruge KIA Account. Disse vil være underlagt særskilt aftale (herunder om priser) med leverandøren af de pågældende teletjenester.

    2.5 KIA Account er gratis at bruge.

    2.6 Du vil muligvis være nødt til at forbinde din KIA Account med et eller flere KIA-køretøjer for at få adgang til visse af tjenesterne. Det vil være anført i de relevante Særlige Brugervilkår.

    2.7 Oplysninger, du afgiver i forbindelse med oprettelsen af KIA Account, skal være korrekte. Oplysninger, der indsamles i forbindelse med KIA Account, er bl.a.:

    Dit navn, indledende hilsen, e-mailadresse, telefonnummer, password, Fødselsdato, PIN, land, foretrukne sprog samt din accept af Brugervilkårene.

    2.8 Din KIA Account vil blive oprettet med henblik på brug i overensstemmelse med disse Brugervilkår. Vi kan om fornødent tage kontakt til dig via den e-mailadresse, du angav i forbindelse med oprettelsen af din KIA Account.

  • 3. Ændringer til disse Brugervilkår

  • Vi kan til enhver tid med rimelighed ændre disse Brugervilkår eller funktionaliteten i KIA Account. Ændringer vil blive meddelt dig pr. e-mail eller ved anden meddelelse. Hvis du ikke senest fire uger fra modtagelse af denne meddelelse skriftligt gør indsigelse imod ændringerne, anses ændringerne for accepteret. Vi vil udtrykkeligt orientere dig om retten til at afvise og om konsekvenserne af passivitet.

  • 4. Begrænsninger i brugen

  • 4.1 Du må ikke bruge KIA Account på nogen måde, der strider mod disse Brugervilkår.

    4.2 Du må heller ikke bruge KIA Account på nogen måde, der strider mod gældende love eller regler, som eksempelvis immaterielle ejendomsrettigheder eller færdselsloven. Enhver brug, der potentielt kan være til skade for sikkerheden af KIA Account, er ligeledes forbudt, og det samme er enhver brug, der potentielt kan beskadige eller forringe KIA's eller tredjemands tekniske infrastruktur, og enhver brug af KIA Account af andre kunder. Du må heller ikke beskadige, deaktivere eller på anden måde påvirke KIA Account eller tilføre KIA Account virusser, "orme", malware, spyware, "trojanske heste" eller nogen anden form for skadeforvoldende koder eller programmer, som potentielt kan kompromittere funktionaliteterne i KIA Account.

    4.3 KIA Account kræver indtastning af password. Du skal vælge et password, der er tilstrækkeligt sikkert over for tredjemand. Vi kan opstille regler for, hvor sikkert et password skal være. Du er ansvarlig for at hemmeligholde dit password og ikke videregive det til andre. Har du mistanke om, at nogen tredjemand har fået uretmæssig adgang til dit password, skal du straks ændre dit password. Har du mistanke om, at nogen tredjemand via din KIA Account har fået uretmæssig adgang til tjenester, skal du straks kontakte kundeservice (se pkt. 1.2).

  • 5. Immaterielle Rettigheder

  • 5.1 Alt indhold på KIA Account tilhører KIA, dets direkte eller indirekte datterselskaber og tilknyttede virksomheder (herefter under ét benævnt "KIA-Koncernen") eller tredjemand og er ophavsretligt beskyttet. Alle rettigheder forbeholdes. Alle rettigheder til KIA Account, underliggende software, indhold og arrangement ejes af KIA-Koncernen og dennes licensgivere. Du må ikke sælge, distribuere, offentliggøre, udsende, rundsende eller på nogen måde kommercielt udnytte KIA Account uden udtrykkeligt skriftligt samtykke fra os. Du må ikke (hverken helt eller delvist) reproducere, transmittere (elektronisk eller på anden vis), modificere, vise, genlevere, give licens til, linke til eller på anden måde bruge KIA Account til noget offentligt eller kommercielt formål uden forudgående tilladelse fra os.

    5.2 Intet i disse Brugervilkår skal anses at give licens eller ret til at bruge noget billede, varemærke, KIA-mærke eller -logo. Alle sådanne ejes af Kia-Koncernen. Kia-Koncernen forbeholder sig alle rettigheder til sine ejendomsretligt beskyttede oplysninger og materiale i forbindelse med KIA Account og er rede til at tage alle efter ophavsrets- og varemærkelovgivningen til rådighed stående midler til beskyttelsen af disse.

  • 6. Brugerindhold

  • KIA påberåber sig ikke ejerskab af indhold, som du gør tilgængeligt via KIA Account, og intet i disse Brugervilkår begrænser din ret til at bruge sådant indhold.

  • 7 Ansvarsbegrænsning


  • 7.1 KIA's kontrakt- og lovmæssige erstatningsansvar for skade forvoldt ved simpel uagtsomhed er, uanset retsgrundlag, begrænset som følger:

    a) KIA hæfter alene op til et beløb svarende til typisk og påregnelig erstatning for aftaler af denne type som følge af KIA's væsentlige misligholdelse af sine forpligtelser inden for kontrakt;

    b) KIA bærer intet ansvar for anden skade, som KIA har forvoldt via simpel uagtsomhed.

    7.2 KIA hæfter ikke for skade forvoldt af tredjemand.

    7.3 Ovenstående begrænsninger gælder ikke for ansvar, der følger af ufravigelig lov, herunder særligt ansvar for forsætlig misligholdelse, ansvar efter den danske produktansvarslov (produktansvarsloven), og ansvar for culpøst forårsaget personskade. Begrænsningerne gælder heller ikke, hvis KIA har givet en særlig garanti.

    7.4 KIA hæfter ikke for indirekte tab, herunder tab af data, tidstab, avancetab, tab af goodwill elle image samt forgæves afholdte omkostninger.

    7.5 Du har pligt til at foretage rimelig grad af tabsforebyggelse og -begrænsning.

  • 8. Databeskyttelse

  • For oplysninger om, hvordan vi indsamler og behandler personoplysninger i forbindelse med KIA Account, henvises til vores Databeskyttelsesmeddelelse – Kia Account. For specifikke oplysninger om databehandling i forbindelse med andre tjenester end KIA Account henvises til databeskyttelsesmeddelelserne for de pågældende tjenester.

  • 9. Varighed

  • 9.1 Du må bruge KIA Account fra den dag, hvor du tilmelder dig.

    9.2 Du kan til enhver tid deaktivere dine KIA Account. Hvis din konto er deaktiveret, kan den ikke længere anvendes til at logge ind i de tjenester, der er forbundet med den. Ønsker du fortsat at kunne bruge disse tjenester, skal du derfor genaktivere din eksisterende KIA Account eller oprette en ny.

    9.3 Du kan også til enhver tid opsige denne kontrakt. I så tilfælde vil du ikke længere være bundet af disse Brugervilkår. Hvis opretholdelsen af en KIA Account er nødvendig for brug af en tjeneste, vil opsigelsen tidligst have virkning fra det tidspunkt, hvor vores forpligtelse til at levere tjenesten ophører. Er der flere tjenester tilknyttet din KIA Account, er den med den længste kontraktvarighed udslagsgivende for ophørstidspunktet.

    9.4 Vi forbeholder os retten til permanent eller midlertidigt at blokere og/eller tilbagekalde din brug af KIA Account samt opsige aftalen i tilfælde af væsentlig misligholdelse af disse Brugervilkår.

  • 10. Øvrige bestemmelser

  • 10.1 Disse Brugervilkår udgør den fulde aftale mellem parterne vedrørende brug af KIA Account og erstatter således alle eventuelle tidligere aftaler, skriftlige såvel som mundtlige, indgået mellem parterne vedrørende samme.

    10.2 Eventuelle afvigende, modstridende eller supplerende vilkår og betingelser fra brugerens side vedrørende brugen af KIA Account anerkendes alene, hvis de er skriftligt og udtrykkeligt accepteret af os.

    10.3 Vi har ret til med seks ugers varsel over for brugeren at overdrage alle eller enkelte af vores rettigheder og forpligtelser i henhold til disse Brugervilkår til en anden tjenesteudbyder. Sker dette, er brugeren dog berettiget til at opsige aftalen senest en måned efter modtagelse af sådant varsel, idet aftalen således anses for ophørt på tidspunktet for den påtænkte overdragelse af aftalen til anden tjenesteudbyder. Vi vil i meddelelsen om overdragelse udtrykkeligt orientere brugeren om denne opsigelsesret.

Databeskyttelsesmeddelelse - KIA Account

  • For at kunne tilbyde dig den fulde funktionalitet i KIA Account har vi brug for at behandle visse personoplysninger om dig.

  • 1. Dataansvarlig

  • Kia Connect GmbH, en tysk juridisk enhed med reg.nr. HRB 112541 og hjemsted på adressen Theodor-Heuss-Allee 11, 60486 Frankfurt, Tyskland (herefter benævnt "KIA", "vi" eller "os"), er ansvarlig for al behandling af personoplysninger som beskrevet nedenfor.

  • 2. Kontaktoplysninger

  • Har du spørgsmål til eller i forbindelse med denne meddelelse, eller ønsker du at udøve nogen af dine rettigheder i forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger, jf. 8 nedenfor), så er du velkommen til at kontakte os på ovenstående adresse eller ved henvendelse til:

    Kia Connect GmbH
    Email: info@kia-connect.eu
    Telefon:
    • België/Belgique: +32 80069706970
    • France: +33 969 320 600
    • United Kingdom: +44 3332022990
    • Deutschland: +49 800 777 3044
    • Sverige: +46 840 044 300
    • Nederland: +31 888 542542
    • España: +34 91 304 31 90
    • Italia: +39 848 582 588
    • Ireland: +35 3818300007
    • Magyarország: +36 80 315 542
    • Polska: +48 605542542
    • Österreich: +43 1734290010
    • Slovensko: +421 232 421 341
    • Česko: +42 0222999333
    • România: +40 213 125 005
    • Ísland: +354 590 2130
    • Suomi: +358 103 400 430
    • Eesti: +372 6652600
    • Latvija +371 67320044
    • Lietuva: +370 52125123
    • България: +359 700 14 777
    • Ελλάδα: +302105507477
    • Switzerland: +41 62 788 88 22
    • Portugal: +351 211 160 522

    Du kan også kontakte vores databeskyttelsesrådgiver:

    Email: dpo@kia-connect.eu
    Postadresse: Data Protection Officer, Theodor-Heuss-Allee 11, 60486 Frankfurt am Main.

  • 3. Formål med og retsgrundlag for behandlingen

  • De personoplysninger, du giver os, bliver behandlet i forbindelse med oprettelsen af din Kia Account og den videre brug heraf. Formålet med behandlingen er at administrere din Kia Account (fra login og frem til eventuel lukning), at tilbyde dig alle funktionaliteter i Kia Account, at give dig adgang til de ydelser, som kræver Kia Account, samt at underrette dig om opdateringer af Kia Account.

    Retsgrundlaget for vores behandling af personoplysninger er, at behandlingen er nødvendig for opfyldelsen af vores kontrakt med dig vedrørende Kia Account (Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b) eller er baseret på KIA's legitime interesser (Databeskyttelsesataforordningens art. 6, stk. 1, litra f).

    I forbindelse med særlige telematiktjenester kan der ske yderligere behandling, som i så fald vil være beskrevet i særskilte databeskyttelsesmeddelelser for de pågældende tjenester.

    Behandling af dine personoplysninger til andre formål end ovenstående vil kun ske, hvis vi er lovmæssigt forpligtet hertil (f.eks. videregivelse til domstole eller anklagemyndigheder), hvis du har givet samtykke til behandlingen, eller hvis behandlingen i øvrigt er tilladt i henhold til gældende lov. I det omfang sådan behandling til andre formål finder sted, vil du få yderligere oplysninger herom, hvis relevant. Vi foretager ingen automatiserede afgørelser, herunder profiling, i forbindelse med App-Tjenesterne, medmindre vi forinden udtrykkeligt har underrettet dig herom.

  • 4. Kategorier af Personoplysninger

  • Personoplysninger, der indsamles i forbindelse med KIA Account, er bl.a.: Dit navn, e-mailadresse, telefonnummer, password, Fødselsdato, PIN, land, foretrukne sprog samt din accept af Brugervilkårene.

  • 5. Modtagere og kategorier af modtagere af personoplysninger

  • Kun personer med et arbejdsrelateret behov vil få adgang til dine personoplysninger.

    Dine personoplysninger kan til de relevante formål blive behandlet af nedenstående modtagere og kategorier af modtagere:

    • Private tredjemænd – Tilknyttede eller ikke-tilknyttede private parter ud over os, som alene eller sammen med andre afgør, til hvilke formål og med hvilke midler personoplysningerne behandles.

    • Databehandlere – Der kan ske videregivelse af dine personoplysninger til visse tredjemænd, tilknyttede såvel som ikke-tilknyttede, med henblik på deres behandling af disse på KIA's vegne og under behørig instruks som nødvendigt for de respektive behandlingsformål. Databehandlerne er kontraktligt forpligtet til at træffe passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte personoplysningerne og sikre, at oplysningerne kun behandles i henhold til instruksen.

    For KIA Account er databehandleren Hyundai Autoever Europe GmbH, Kaiserleistraße 8a, 63067 Offenbach am Main, Tyskland.

    • Statslige myndigheder, domstole, eksterne rådgivere og lignende tredjemænd, som er offentlige organer, som krævet eller tilladt efter gældende lovgivning.

  • 6. Grænseoverskridende dataoverførsler

  • Nogle modtagere af dine personoplysninger vil være beliggende eller kan have relevante aktiviteter i lande uden for dit hjemland og EU/EØS, f.eks. i Republikken Korea, hvor databeskyttelseslovgivningen ikke nødvendigvis giver samme beskyttelsesniveau som lovgivningen i din jurisdiktion, og i forhold til hvilke der ikke fra Europa-Kommissionens side er truffet afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet. I forhold til dataoverførsler til sådanne modtagere uden for EU/EØS sørger vi for at tilvejebringe fornødne garantier i form af indgåelse af dataoverførselsaftaler vedtaget af Europa-Kommissionen (f.eks. Standardkontraktbestemmelser (2010/87/EU og/eller 2004/915/EF)) med modtagerne eller ved at træffe andre foranstaltninger til sikring af et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau. Kopi af den relevante foranstaltning kan rekvireres hos vores databeskyttelsesrådgiver (jf. 2 ovenfor).

  • 7. Opbevaringsperiode

  • Vi og/eller vore tjenesteudbydere opbevarer kun dine personoplysninger, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde vore forpligtelser, og kun så længe, det er nødvendigt af hensyn til det formål, som oplysningerne blev indsamlet til, i henhold til gældende databeskyttelseslovgivning. Når vi ikke længere har brug for at behandle dine personoplysninger, sletter vi dem fra vore systemer og/eller fortegnelser og/eller sørger for behørig anonymisering deraf, så du ikke længere vil kunne identificeres på grundlag af oplysningerne (medmindre vi er nødt til opbevare oplysningerne for at kunne overholde vore retlige eller reguleringsmæssige forpligtelser). Personoplysninger indeholdt i kontrakter, meddelelser og forretningsskrivelser kan eksempelvis være underlagt lovgivningsmæssige krav om opbevaring i op til 10 år.

  • 8. Dine rettigheder

  • Hvis du har givet samtykke til behandling af dine personoplysninger, kan du til enhver tid trække det tilbage med fremadrettet virkning. En sådan tilbagetrækning berører ikke lovligheden af den behandling, der er sket inden tilbagetrækningen.

    I henhold til gældende databeskyttelseslovgivning har du ret til at anmode om indsigt i dine personoplysninger, anmode om berigtigelse af dine personoplysninger, anmode om sletning af dine personoplysninger, anmode om begrænsning af behandlingen af dine personoplysninger, anmode om dataportabilitet, og gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger. Bemærk, at ovennævnte rettigheder kan være begrænset i henhold til den nationale databeskyttelseslovgivning.

    Du har også ret til at indgive klage til en datatilsynsmyndighed. Ønsker du at udøve dine rettigheder, kontakt os da venligst som anført i 2 ovenfor.

    8.1 Ret til indsigt: Du har ret til at få oplyst, om vi behandler personoplysninger om dig, og til i givet fald at få indsigt i disse oplysninger. De oplysninger, du kan få indsigt i, er bl.a. behandlingens formål, hvilke kategorier af personoplysninger, der behandles, og hvilke modtagere eller kategorier af modtagere personoplysningerne er eller vil blive videregivet til. Det er dog ikke nogen absolut rettighed, og din ret til indsigt kan begrænses af andre personers interesser.

    Du kan være berettiget til at modtage kopi af personoplysninger, som behandles. Hvis du beder om yderligere kopier, kan vi opkræve et rimeligt gebyr på svarende til de administrative omkostninger.

    8.2 Ret til berigtigelse: Du har ret til at få berigtiget eventuelle fejl i dine personoplysninger. Afhængigt af behandlingens formål kan du have ret til at få ufuldstændige personoplysninger gjort fuldstændige, herunder ved afgivelse af en supplerende erklæring.

    8.3 Ret til sletning ("ret til at blive glemt"): Du har under visse omstændigheder ret til at få dine personoplysninger slettet, og vi vil i så fald være forpligtet til at slette dem.

    8.4 Ret til begrænsning af behandling: Du har under visse omstændigheder ret til at anmode om begrænsning af behandlingen af dine personoplysninger. I så fald vil de pågældende oplysninger blive markeret og må da kun behandles af os til visse formål.

    8.5 Ret til dataportabilitet: Du har under visse omstændigheder ret til i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format at modtage personoplysninger om dig selv, som du har givet til os, og til at transmittere disse oplysninger til en anden enhed uden hindring fra vores side.

    8.6 Ret til at gøre indsigelse: Du har under visse omstændigheder ret til i den konkrete situation at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, i hvilket tilfælde vi vil skulle standse behandlingen. Hvis der sker behandling af personoplysninger om dig med henblik på direkte markedsføring, kan du endvidere til enhver tid gøre indsigelse mod denne behandling, herunder også profilering, i det omfang dette indgår i den direkte markedsføring. I så fald vil vi ikke længere behandle personoplysninger om dig til disse formål.